Francis Mercury van Helmont

Faktaboks

Francis Mercury van Helmont
født:
1614
død:
1699

Francis Mercury van Helmont (latinsk navn: Franciscus Mercurius van Helmont) var en flamsk naturforsker, filosof, alkymist og læge; søn af Jan Baptista van Helmont.

Han blev undervist af faderen og blev tidligt indviet i hans mystiske filosofi. Han tilsluttede sig faderens paracelsistiske vitalisme. I 1640’erne udgav han faderens pionerarbejde om kemi, som forbinder videnskabens oprindelse med studiet af alkymi. Fra hans tidlige arbejde som læge blev han kabbalist, og sammen med cambridgeplatonisten Henry More kommenterede han Christian Knorr von Rosenroths (1631-1689) oversættelser af kabbalistiske tekster.

Efter faderens død i 1644 rejste han rundt i Europa, hvor han fungerede som diplomat, kurer og læge for diverse fyrster, og kom derved i kontakt med mange af tidens kendte skikkelser, bl.a. mødte han Leibniz i 1671. Heraf navnene ’The Wandering Scholar’, ’The gypsy Scholar’ og The Wandering Eremit’.

Filosofi

Van Helmonts filosofiske grundlag er etableret i årene, hvor han arbejdede sammen med faderen. Begge hører til den neoplatoniske, hermetiske, kabbalistiske tradition, der opstod i renæssancen: Universet er en organisk helhed, enhver del af naturen er levende og vitalt forbundet i et netværk af sym- og antipatier. Universet er ikke statisk men i konstant forandring. Der er ingen essentiel forskel på ånd og materie. Mennesket er skabt i Guds billede og deler Guds natur. Tanker og forestillinger er kræfter, som giver mennesket adgang til forskellige niveauer af virkeligheden, og kan gennem gnosis give adgang til skjult, guddommelig viden. Filosofi og teologi kan ikke adskilles, fordi de stammer fra sammen kilde – Gud.

Rejsen til England

I 1670 rejste van Helmont til England, udsendt af prinsesse Elisabeth af Böhmen. Her mødte han kong Charles II samt Robert Boyle, Henry More og Anne Conway. Han rejste til Ragley Hall, Anne Conways residens, under påskud af at skulle kurere hendes hovedpine. Hovedpinen kunne han ikke kurere, men det blev til et langt ophold, hvor den filosofiske diskussion var i højsædet. Han introducerede hende til den kabbalistiske tankegang. Og de begyndte at gå til kvækermøder, og van Helmont konverterede i 1675. Efter Conways død i 1679 rejste han tilbage til Tyskland og arbejdede sammen med Leibniz. Via Anne Conways filosofiske overvejelser udøvede han bl.a. indflydelse på Leibniz’ udformning af monadelæren.

Værker

I 1667 udgav han værket Alphabeti veri naturalis hebraici brevissima delineatio, Naturens alfabet. Heri argumenterer han for, at det hebraiske alfabet giver en udtaleguide, der er analog til en musikalsk notation for tunge og stemme.

I A Cabbalistical Dialogue, en kabbalistisk dialog (latinsk udgave 1677 og engelsk 1682) forsvarer han den kabbalistiske metafysik. Han var optaget af Rosenroths Kabbala Denudata og sætter ånd og materie i et kontinuum og beskriver materie som en samling af monader.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig