Francis Gary Powers

Faktaboks

Francis Gary Powers
Født
17. august 1929
Død
1. august 1977

Artikelstart

Francis Gary Powers, 17.8.1929-1.8.1977, amerikansk pilot, der i 1960 blev skudt ned og taget til fange på en spionflyvning over Sovjetunionen; se U-2-affæren.

Powers sluttede sig til det amerikanske flyvevåben i 1950. I 1956 blev han rekrutteret af CIA til at flyve U-2-fly, og han var en erfaren pilot, da han i 1960 blev skudt ned.

Det vakte en vis bitterhed i nogle kredse i USA, at Powers ikke havde destrueret U-2-flyets udstyr og benyttet den selvmordsampul, som han havde på sig. Efter et par år i sovjetisk fængsel blev han udvekslet med en topspion, men måtte efter hjemkomsten til USA ernære sig som testpilot for Lockheed (nuv. Lockheed Martin) og siden som helikopterpilot for en privat tv-station. Han omkom ved en helikopterulykke og blev begravet på Arlington nær Washington D.C.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig