Francesco Salviati

Faktaboks

Francesco Salviati
Født
1510
Død
1563

Francesco Salviati, egl. Francesco de' Rossi, 1510-1563, italiensk maler. Francesco Salviati tilhørte generationen efter Jacopo Pontormo og Rosso Fiorentino og var med til at udvikle den sene manierismes elegante og komplekse stil, ofte i en original og fantasifuld udformning.

Francesco Salviati malede religiøse og mytologiske billeder og mange portrætter. Mest kendt blev han for store rumdekorationer, fx i Palazzo Vecchio i Firenze (1544) og Palazzo Sacchetti i Rom (ca. 1553).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig