Faktaboks

Francesco Morosini
Født
1618
Død
1694

Francesco Morosini var en venetiansk admiral og doge.

Morosini, der tilhørte Venedigs gamle og magtbærende adel, var hovedskikkelsen i Venedigs krige mod osmannerne i 1645-1669 og 1684-1701. Hans indædte forsvar af Kreta i 1667-1669 gav ham ry som krigshelt, og hans senere sejre over osmannerne, fra 1688 som doge, sikrede i tre årtier Venedigs herredømme over Peloponnes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig