Faktaboks

Frances Farmer
Født
1913
Død
1970
Frances Farmer, 1935.
Pressefoto af Frances Farmer, den 9. august 1935.

Frances Farmer var en amerikansk skuespiller.

Farmer var i opposition til Hollywood-systemet og præget af mental uligevægt og fik derfor kun få roller, bl.a. i Come and Get It (1936, Mands Vilje) og Ride a Crooked Mile (1938, Kosakblod).

Hun fik posthumt udgivet en afslørende selvbiografi, Will There Really Be a Morning? (1972), der har været dramatiseret på tv og er blevet filmatiseret med Jessica Lange i titelrollen, Frances (1982). I denne film forekommer en scene, som skildrer udførelsen af det hvide snit på Frances Farmer. Det er dog dokumenteret, at dette aldrig fandt sted i virkeligheden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig