France-Soir

.

France-Soir, fransk konservativt dagblad, grdl. 1941 under navnet Défense de la France. Avisen fik sit nuværende navn i 1944, og omkring 1960 blev den Frankrigs største avis med et oplag på 1 mio. Fra 1976 blev den udgivet af aviskongen Robert Hersant (1920-96). På trods af et faldende oplag valgte han at bevare avisen, bl.a. som led i et forsøg på at vinde varigt fodfæste i Paris.

Efter flere ejerskift blev France-Soir erklæret konkurs i 2012.

Oplaget i 2005 var 59.000.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig