Faktaboks

François Rude
Født
1784
Død
1855

François Rude, 1784-1855, fransk billedhugger. François Rude modtog Romprisen 1812, men drog et par år efter ved Napoleons fald i landflygtighed i Bruxelles. Først 1827 vendte han tilbage til Paris, hvor hans realistiske skulptur Napolitansk fiskerdreng vakte opsigt på Salonen i 1831.

I 1833 modtog François Rude bestilling på et relief til Triumfbuen i Paris. I dette eklektiske mesterværk behandlede han emnet de frivillige franske soldaters afmarch i 1792, kaldet Marseillaisen (fuldført 1836), med stor frihed og forenede kompositionens romantiske energi og bevægelse med klassiske elementer og med en for tiden uset anatomisk realisme.

Læs mere om fransk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig