Frédéric Mistral, 1830-1914, fransk digter, der viede sit livsværk til en genfødelse af det occitanske/provencalske sprog. Han var medstifter af digterkredsen Félibrigen og modtog i 1904 en delt nobelpris i litteratur. Hovedværket i hans store produktion er det lange fortællende digt Mirèio (1859, da. 1907), skrevet på occitansk, der gennem tolv sange beretter om et ungt pars trængsler frem til heltindens død. Det smukke epos rummer idylliske billeder fra Provence, men også en indtrængende fremstilling af temaerne kærlighed og død. Mistrals vældige betydning for det nyoccitanske sprog bygger mere på ægte begejstring for kulturarven end på filologisk indsigt.