Foucaults pendul

Foucaults pendul, (efter J.B.L. Foucault), svingende pendul, hvorved en stadig drejning af pendulets svingningsplan afslører jordklodens rotation; demonstreret af Foucault i 1851. Hans pendul blev et tilløbsstykke, da det blev ophængt under kuplen på Panthéon i Paris.

Drejningen af pendulets svingningsplan skyldes Jordens rotation, som giver anledning til (den fiktive) corioliskraft. Et pendul ophængt ved breddegraden b (nord eller syd) vil dreje svingningsplanen 360° inden for 24 h/sin b. Ved polerne (b = 90°) er sin b = 1, og en fuld drejning varer netop 24 h; ved ækvator (b = 0°) er sin b = 0, og drejningstiden bliver uendelig, dvs. at svingningsplanen er stationær.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig