Fortjenstmedaljen

Fortjenstmedaljen i sølv. Forsiden bærer den regerende monarks portræt, mens bagsiden bærer indskriften FORTIENT omgivet af en egekrans. Modtagerens navn indgraveres i randen. Medaljen bæres i et rødt bånd med hvidt kors. Den blev oprindelig tildelt uden ret for modtageren til at bære den, men den er siden 1866 altid givet med bæretilladelse.

.

Fortjenstmedaljen, Den kongelige fortjenstmedalje, medalje til belønning af fortjenstfuld indsats i offentlig stilling og hverv (i 1800-t. også i ikke-offentlig stilling). Fortjenstmedaljen blev indstiftet 16.5.1792 af Christian 7. i to grader, guld og sølv, til belønning af fortjenester for den almindelige velstand navnlig inden for handel, industri og søfart. Selvom den egentlig var en civil dekoration, blev Fortjenstmedaljen i 1802 givet til søfolk og soldater for tapperhed i kamphandlinger mod briterne. Christian 8. konfirmerede medaljen i 1845, og Christian 9. brugte ofte Fortjenstmedaljen som en "appendiks-dekoration" til dekorering af personer, der i forvejen bar Dannebrogordenen.

Guldmedaljen blev også givet til fremtrædende indenlandske kunstnere, fx fik Johanne Luise Heiberg den i 1882 i Dannebrogordenens bånd. Fra 1800-t.s slutning blev Fortjenstmedaljen tillige givet til deltagere i videnskabelige ekspeditioner, og fra 1908 modtog netop de foruden flere andre Fortjenstmedaljen med spænde.

Fortjenstmedaljen i guld opnåede i 1900-t. højere status. Den tildeles overordentlig sjældent, og modtagerne er næsten udelukkende fremtrædende personer, som af politiske grunde ikke ønsker at modtage en kongelig orden.

Sølvmedaljen gives i dag hovedsagelig for mere end 40 års uafbrudt civil eller militær tjeneste til personer, der ikke kan komme i betragtning til et ridderkors. Medaljen sorterer under Ordenskapitlet.

Se også fortjenstmedaljer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig