Forsvarets Rekruttering, enhed under Forsvarets Personeltjeneste; før 2005 hed enheden Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Den har siden nedlæggelsen af Værnepligtsstyrelsen i 1992 opgjort behovet for og varetaget fordelingen af værnepligtige til forsvaret og Beredskabskorpset. Selve udskrivningen er af Beredskabskontoret under Indenrigs- og Sundhedsministeriet delegeret til sessionerne i visse statsamter. Forsvarets Rekruttering indkalder et antal af de udskrevne til tjeneste i forsvaret, mens Beredskabskorpset selv indkalder efter behov. Se også udskrivning og værnepligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.