Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse, FCDFU, rådgivnings- og uddannelsesmyndighed underlagt Forsvarsstaben, oprettet 1.9.2010 og nedlagt som selvstændig myndighed 30.6.2013 og fusioneret med Forsvarsakademiet som Center for Digital Forvaltning (FAK-CDF) fra 1.7.2013. FAK-CDF yder støtte og rådgivning for forsvarets myndigheder og gennemfører udvikling inden for det digitale forvaltningsområde, ligesom der udvikles e-læringskurser og uddannes i anvendelse af it-støttesystemer. FAK-CDF er fortsat placeret på Høveltegaard uden for Birkerød.