Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet, som har til opgave at modtage og opbevare arkivalier, der stammer fra Forsvarskommandoen mv. samt fra Hærens, Søværnets, Flyvevåbnets og Hjemmeværnets enheder.

Forsvarets Arkiver, der også rummer en betydelig samling militære kort og portrætter, stammer fra Krigskancelliets, fra 1848 Krigsministeriets, Arkivkontor, som blev oprettet i 1661.

Forsvarets Arkiver var 1921-71 en selvstændig institution under navnet Hærens Arkiv. Derefter blev de overført til Rigsarkivet, bortset fra perioden 1993-2014, hvor de udgjorde en sektion af Statens Arkiver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig