Fornebu er en halvø i bunden af Oslofjorden, 6 km vest for Oslo centrum. Den største del af halvøen optages af den tidligere lufthavn Fornebu, der 1939-1998 var centrum for norsk lufttrafik. Da den af miljømæssige grunde blev lukket, overflyttedes trafikken til Gardermoen 40 km nordøst for byen. Efter lukningen er en stor del af lufthavnens område udlagt til erhvervs- og boligbyggeri.