Forliget i Wedmore, fredsslutning i Wedmore i Somerset mellem Wessex' konge Alfred den Store og den danske vikingekonge Guthrum 1. i 878. I forbindelse med forhandlingerne, som efter vikingernes nederlag ved Edington indledtes ved Aller, blev Guthrum døbt. En bevaret traktat mellem Alfred og Guthrum mentes tidligere fejlagtigt at stamme fra dette forlig.