Forfatningstraktaten

Traktaten om en forfatning for den Europæiske Union eller Forfatningstraktaten blev undertegnet af regeringslederne 29. oktober 2004 i Rom og var tænkt at skulle træde i kraft 1. november 2006. Traktaten blev imidlertid lagt til side efter den blev afvist ved folkeafstemninger i Frankrig (54,9%) og Holland (61,5%). Traktaten er ratificeret i 14 medlemslande, ved folkeafstemningsmodellen i Spanien og Luxembourg samt ved parlamentsmodellen i Belgien, Østrig, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Slovenien.

Forfatningstraktatens hovedindhold kan sammenfattes derhen, at de gældende traktater, EF-traktaten og EU-traktaten, er skrevet sammen til én traktat, Traktat om en forfatning for Europa. Derimod videreføres Euratom-traktaten i selvstændig form. Sammenskrivningen af de gældende traktater betyder, at den såkaldte søjlestruktur afskaffes, og at den mellemstatslige samarbejdsform inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og inden for det retlige samarbejde i princippet falder bort.

Forfatningstraktaten består af en præambel samt fire hoveddele. Der er tilknyttet 36 protokoller. I Forfatningstraktatens del I fastlægges de overordnede værdier, institutionelle rammer samt kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene. I forbindelse med Konventets forhandlinger om et udkast blev denne første del af traktaten omtalt som den del, der beskriver EUs arkitektur. Del II indeholder bl.a. et nyt afsnit om EUs demokratiske liv, hvori det bestemmes, at Rådets møder er offentlige, når det forhandler og stemmer om et udkast til europæisk lovgivning. En anden nyskabelse er det såkaldte borgerinitiativ, der giver mulighed for, at mindst 1 mio. EU-borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et udkast til EU-retsakt. Gruppen af borgere skal repræsentere et betydeligt antal medlemslande. Det påkrævede minimumsantal skal fastlægges ved europæisk lov.

Forfatningstraktatens del III er sværvægtsdelen af traktaten, da den indeholder de detaljerede bestemmelser om EUs politikker og funktionsmåde. Del III indeholder bestemmelser om bl.a. det indre marked, den økonomiske og monetære politik, beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse og transport.

Forfatningstraktatens del IV indeholder afsluttende og generelle bestemmelser bl.a. om revision af traktaten. Fx gøres konventmetoden til standardmetode for større traktatrevisioner, og derudover indeholder traktaten en forenklet procedure til traktatændringer, så der ikke nødvendigvis skal indkaldes til en regeringskonference.

Efter Forfatningstraktaten er blevet lagt til side, er det den almindelige opfattelse, at EU er gået ind i en "tænkepause". EU har sat ekstra penge af til kommunikationsarrangementer i medlemslandene i tænkepausen. Det virker på nuværende tidspunkt (2006) usandsynligt, at Forfatningstraktaten vil blive vedtaget i sin helhed. Det er imidlertid sandsynligt, at dele af den vil blive implementeret i anden sammenhæng, eller at den ratificeres i revideret form.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig