Forenings- og Sikkerhedsakten, Förenings- och Säkerhetsakten, tillæg til den svenske grundlov, Regeringsformen, som Gustav 3. fik gennemtrumfet på Rigsdagen i 1789 — delvis i modstrid med forfatningen og på trods af kraftig modstand fra adelen. Gustav 3. benyttede sig bl.a. af den folkelige opinion efter det adelige Anjalaforbunds mislykkede sammensværgelse i 1788. Akten mindskede adelens privilegier meget og gav reelt kongen enevældig magt. Den blev afskaffet i Sverige i 1809, men bestod i Finland indtil 1919.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.