Forenings- og Sikkerhedsakten, Förenings- och Säkerhetsakten, tillæg til den svenske grundlov, Regeringsformen, som Gustav 3. fik gennemtrumfet på Rigsdagen i 1789 — delvis i modstrid med forfatningen og på trods af kraftig modstand fra adelen. Gustav 3. benyttede sig bl.a. af den folkelige opinion efter det adelige Anjalaforbunds mislykkede sammensværgelse i 1788. Akten mindskede adelens privilegier meget og gav reelt kongen enevældig magt. Den blev afskaffet i Sverige i 1809, men bestod i Finland indtil 1919.