Forenede Arabiske Emirater - forfatning

Forenede Arabiske Emirater - forfatning, Emiraterne er en føderation med syv delstater. Den midlertidige forfatning af 1971 blev gjort permanent i 1996. Den udøvende magt ligger hos de syv emiraters herskere i Det Højeste Råd, som af deres midte vælger en præsident for en femårsperiode og udnævner et Ministerråd. Dette fremsætter lovforslag og opstiller et budget, som forelægges Det Føderale Nationalråds 40 medlemmer, der kan forkaste det eller foreslå ændringer. Nationalrådets medlemmer udpeges for to år af de respektive emiraters ledere. Der eksisterer ingen politiske partier. Der er udpeget et Nationalt Rådgivende Råd bestående af borgere, der anses for at udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs videre om sociale forhold i Forenede Arabiske Emirater eller læs om Forenede Arabiske Emirater generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig