Folkestone, by i Kent, Sydengland, ved Den Engelske Kanal; 51.300 indb. (2011). Byen er vokset op omkring jernbanen og passagerhavnen for rejsende til Frankrig og har motorvejsforbindelse til London. Den tidligere badeby for den engelske overklasse tiltrækker turister og sprogskoleelever fra hele Europa. Byens huse og forretninger er blevet restaureret i forbindelse med åbningen af Kanaltunnelen (1994).