Folkemødet

Folkemødet er en årlig dansk festival for politik i Allinge-Sandvig på Bornholm. Folkemødet er grundlagt 2011 på initiativ af Bornholms Regionskommune og daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Det er inspireret af den lignende svenske festival Almedalsveckan (1968-) på Gotland og finder sted fire dage i midten af juni.

På mødet arrangerer de politiske partier samt forskellige interesseorganisationer og virksomheder debatter, seminarer, taler, events m.m. om politiske emner, fortrinsvis i et dansk perspektiv. Folkemødet blev i 2011 besøgt af ca. 10.000 mennesker ved over 250 arrangementer. I 2016 besøgte omkring 100.000 gæster mødet, og der var i alt knap 3000 arrangementer.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig