Foldes (Földes), Andor, 1913-1992, amerikansk pianist af ungarsk oprindelse. Hans berømmelse hvilede især på de åndrige Bartókfortolkninger, skabt gennem et personligt samarbejde med komponisten. Som musikskribent blev Foldes mest kendt for sin klaverskole Keys to the Keyboard (1948), der er oversat til mange sprog.