Fobos 1 og 2, to sovjetiske rumsonder opsendt med det formål at studere den største marsianske måne Phobos. Planeternes stilling i 1988 var optimale for en marsflyvning, og henholdsvis 7. og 12. juli blev Fobos 1 og 2 opsendt med hver sin Protonraket.

Faktaboks

Etymologi
Fobos er russisk for Phobos.

Begge sonder skulle gå i kredsløb om Mars og mødes med Phobos. Efter tur skulle de svæve ca. 50 m over overfladen og undersøge månen med fx laser. De skulle begge landsætte stationære landere, og Fobos 2 medbragte yderligere en mobil lander - en såkaldt "frø". Fobos 1 havde derimod en kraftig Grunt-radar til at kortlægge Phobos med.

2.9.1988 mistede man kontakten med Fobos 1, pga. at jordkontrollen havde uploaded fejlbehæftet software. 29.1.1989 gik Fobos 2 planmæssigt i kredsløb om Mars, og d. 27. marts nåede den frem til Phobos. Mens den skulle aflevere landerne, kunne Fobos 2 ikke pege radioantennen mod Jorden, og da man forventede at høre fra den igen, var den tavs. Man mener, at det skyldtes en computerfejl.

Sovjetunionen var forholdsvis åben om Fobos-programmet, og franske, vesttyske, østrigske og svenske instrumenter fløj med sammen med instrumenter fra Warszawapagtlandene. USA's Deep Space Network blev også anvendt til sporing og indsamling af data.

I november 2011 opsendte Rusland rumsonden Fobos-Grunt, der havde til formål at hente prøver fra Mars. Fobos-Grunt kom imidlertid ud af kontrol, og brændte op i januar 2012 over Stillehavet.

http://catless.ncl.ac.uk/Risks/9.24.html#subj3

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig