Foča, by ved Drina i Bosnien-Hercegovina 50 km SØ for Sarajevo; 14.600 indb. (2011). Før krigen 1992-95 var mere end halvdelen af befolkningen bosniske muslimer, men pga. etnisk udrensning bor der nu næsten kun bosniske serbere, hvoraf mange er fordrevet fra muslimske og kroatiske områder i Bosnien-Hercegovina. Tilbagevenden af bosniske muslimer går kun langsomt. I forbindelse med krigen blev byens mest imponerende moské ødelagt i 1992. Foča er kendt for kniv- og klingesmedjer og filigranarbejder og var i 1942 hovedkvarter for Titos partisaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.