Flynderkorset, stenkors lidt nord for Bækmarksbro, 14 km syd for Lemvig. Det ca. 90 cm høje stenkors fra tidlig middelalder er dekoreret med skråtstillede riller. Man kender ikke dets betydning, men det kan have markeret grænsen til Ribebispens jord. Et lignende kors findes over for skolen.