Flying Enterprise, Danmarks første egentlige charterflyselskab stiftet 1959 af to tidligere SAS-medarbejdere. Simon Spies pressede i 1965 Flying Enterprise så hårdt med billetpriserne, at flyselskabet gik konkurs, men det blev omgående opkøbt af Spies, der omdøbte det til Conair (Consolidated Aircraft Corporation).