Fleury, benediktinerkloster fra ca. 650 i den franske by Saint-Benoît-sur-Loire i Loiredalen. I middelalderen var klosteret især kendt for sine relikvier af Benedikt fra Nursia og for sit betydningsfulde bibliotek og scriptorium. Klosteret blev opløst under Den Franske Revolution, men gendannet i 1944.

Den store romanske klosterkirke fra 1000-1100-t. har et enestående, lavt vesttårn i to etager med bemærkelsesværdige kapitælskulpturer. I krypten findes de jordiske rester af Benedikt, overført hertil i 673 fra Montecassino i Italien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig