Flemming Skude, f. 1944, dansk arkitekt. Skude har markeret sig som en af Danmarks førende fortalere for postmodernismen og har bl.a. opført Villa Vision, Høje Taastrup (1993-94, sammen med I. Moltke), jordhuset Con Cave, Hummingen på Lolland (1997) og dagslyseksperimentet Himmelhuset, smst. (1999). Han har tillige en stor skriftlig produktion om aktuelle arkitekturstrømninger bag sig, bl.a. Arv og Avantgarde (1992).