Flemming Bonne, Flemming Bonne Hansen, 24.9.1944-10.9.2010, dansk politiker. Flemming Bonne var uddannet maskinarbejder og virkede som beskæftigelseskonsulent ved Nakskov Kommune 1978-1987. Han var 1978-1982 medlem af Storstrøms Amtsråd for partiet SF. Herefter blev han medlem af Nakskov Byråd og var her borgmester 1998-2006. I 2007 blev Flemming Bonne MF og var sit partis kommunalpolitiske ordfører.