Flavius Jovianus, ca. 330-364, romersk kejser. Jovianus deltog som officer i kejser Julians felttog i Persien og blev ved dennes død i 363 udråbt af hæren til hans efterfølger. Han sluttede fred med perserne og tilbagekaldte forgængerens kristendomsfjendtlige forholdsregler.