Fløng Kirke

Den gamle del af kirkegården, som er udvidet mod vest, er omgivet af teglstens- og betonmure samt mod øst af et kort afsnit middelalderlig mur. Mod øst findes en køreport med fodgængerlåge i en muret portal, og mod syd er der fodgængerlåger, som også fører til et yngre kirkegårdsafsnit mod syd, som er omgivet af hække.

Kirken består af et romansk skib af frådsten og et senromansk tårn i vest. I gotisk tid blev der tilbygget et langhuskor, et nordkapel, som muligvis oprindeligt var våbenhus, og i syd et i nyere tid stærkt forandret våbenhus.

Fra den oprindelige romanske bygning på stedet er kun skibets langmure og vestgavl bevaret. Der er bevaret enkelte detaljer fra den ældste tid, herunder et vindue mod sydvest, hvis pendant i nordmuren også er bevaret, om end tilmuret. Af de oprindelige døre er den søndre stadig i brug i omdannet form, mens der ikke er nogen spor efter den nordre.

Kirkens tårn blev allerede opført omkring år 1200. Tårnet er opført af kvadre, altså tilhuggede sten af kridt, i mellemetagen er der blandet med en del frådsten og munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en oprindelig og meget stor rundbue, og rummet har et hvælvet loft fra opførelsestiden. Vinduerne er derimod nyere. I sengotisk tid blev tårnet forhøjet med en etage af munkesten, hvor klokkerne i dag hænger. Øverst er der saddeltag med trappeformede kamtakkede gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver fem blændinger, altså dekorative nicher.

Nordkapellet, som måske oprindeligt var våbenhus, er opført i sidste halvdel af 1400-tallet. Bygningsmaterialet er munkesten. Siden 1666 har åbningen mellem kapellet og skibet været muret til.

Omkring år 1500 blev det oprindelige romanskekor revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor, som udgør kirkerummets to østligste fag. Koret er bygget af kridtkvadre med enkelte munkesten iblandet, og udvendigt kan overgangen mellem skib og kor ses ved ændringen i gesimsens dekoration, lige under taget. Gavlen er udsmykket med ni slanke højblændinger og et tilsvarende antal kamtakker.

Våbenhuset mod syd er også fra gotisk tid. Det er opført af munkesten, men er i nyere tid ændret en del, bl.a. med en ny gavl af gule sten, et fladbuet østvindue og en dør mod nord. På våbenhusets vestside er der tilbygget et lille materielhus i nyere tid.

Indvendigt er kirken i dag meget regelmæssigt med de høje, hvælvede lofter og de hvidkalkede vægge.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som øverst er udsmykket med tovsnoning, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger.

Stolestaderne i kirken, altså bænkene, er gamle. Deres trekantede gavle med toskanske halvsøjler er nemlig næsten identiske med dem i Svogerslev Kirke, som stammer fra 1581.

På alteret sidder en alterbordsforside af fyr, som stammer fra omkring år 1600. Det er udsmykket med arkadefelter, og på forsiden ses malerier af Kristi fødsel og opstandelse.

Prædikestolens datering er ikke helt sikker, men det vides at den første gang blev malet i 1617, og den må derfor være fremstillet kort før da. Den består af fire fag, som indeholder relieffer af Kristi begravelse, opstandelse, himmelfart og dommen. Felterne opdeles af hermefigurer, dvs. figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Den sekssidede himmel over stolen er samtidig, og svarer til prædikestolshimlen i Hvedstrup Kirke.

Altertavlen fra 1629 er en senrenæssancetavle, men med mange bruskbarokke enkeltheder med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den svarer til altertavlen i Ågerup Kirke og er fremstillet af mesteren Brix Snedker, som også har fremstillet prædikestolen. Centralt indeholder altertavlen et maleri af korsfæstelsen, mens de andre felter indeholder indskrifter i forgyldt frakturskrift.

Ved alteret står en præstestol og degnestol fra 1640-1650.

Kirkeskibet er fra 1971 og er en kopi af skoleskibet "Danmark".

Af gravminder kan nævnes en kisteplade fra 1730, som findes i nordkapellet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fløng Kirke på sogn.dk