Kjosfossen
Flåmsbanens tog gør holdt ved Kjosfossen mellem Myrdal station (867 m.o.h.) på Bergensbanen og Flåm ved Auerlandfjorden. Foto fra 2019.
Kjosfossen
Licens: CC BY NC SA 3.0
Flåmsbanen
Flåmsbanens tog fremføres af to kraftige lokomotiver og har krydsning på Berekvam station. Foto fra 2019.
Flåmsbanen
Licens: CC BY NC SA 3.0

Flåmsbanen er en norsk jernbanestrækning mellem Flåm ved Aurlandsfjorden og Myrdal i højfjeldet (867 m.o.h.). Det er en sidebane til Bergensbanen.

Anlæggelsen af Flåmsbanen begyndte i 1923 og var en ingeniørmæssig udfordring på grund af de stejle bjergsider.

18 af de 20 tunneller på Flåmsbanens 20,4 km lange strækning er bygget ved håndkraft, og banen krydser elven og dalen tre gange for at undgå de farligste nedstyrtningsområder. Banen har en højdeforskel på 865 m og den største stigning af alle norske baner på 55‰.

I 1940 åbnedes Flåmsbanen for dampdrift, og i 1944 stod banen klar som en af de første elektriske jernbanestrækninger i Norge. Togføringen varetages af NSB, mens drifts- og markedsføringsansvaret siden 1998 har ligget hos et privat selskab, Flåm Utvikling. I dag er banen et turistmål på grund af strækningens naturskønne omgivelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig