Fixed-terms Parliaments Act

Fixed-Term Parliaments Act var en lov, som blev vedtaget i Det Britiske Parlament i 2011. Den fastlagde faste perioder på fem år mellem ordinære valg til Underhuset. Loven udgjorde en væsentlig ændring af den britiske forfatning, der for en stor del er ikke-kodificeret, idet den fratog den siddende premierminister det politiske redskab, som retten til at udskrive parlamentsvalg, når denne fandt det nødvendigt eller belejligt, var.

Loven blev vedtaget af den koalitionsregering bestående af Conservative Party og Liberal Democrats, som regerede Storbritannien fra 2010-2015. Loven var svar på et krav fra det lille parti i koalitionsregeringen, Liberal Democrats, som ønskede at få gennemført en sådan lov, som beskyttelse mod at premierministeren alene kunne beslutte, hvornår der skulle udskrives valg.

Loven indeholdt dog to bestemmelser, som kunne benyttes til, trods de faste parlamentsperioder, at udskrive valg med kortere mellemrum end fem år. Der kunne således udskrives valg i utide

• hvis regeringen kom i mindretal, og det ikke viste sig muligt at finde et andet flertal i Underhuset inden for to uger,
• eller hvis to tredjedele af Underhusets medlemmer stemte for afholdelse af at valg.

Det var sidstnævnte undtagelse, daværende premierminister Theresa May benyttede i foråret 2017, da hun udskrev det nyvalg, der førte til, at hun mistede sit flertal og efterfølgende var stærkt svækket som regeringsleder under forhandlingerne om Brexit.

Det var samme undtagelse, Boris Johnson forsøgte at benytte til at udskrive nyvalg i november/december 2019, men som parlamentet forhindrede. Da han ikke kunne komme igennem med sit ønske, fremsatte han en særlov til omgåelse af ovennævnte lov, som blot skulle vedtages med almindeligt flertal. Da Conservative Party med Boris Johnson i spidsen vandt en overbevisende valgsejre i december 2019 blev det gjort klart, at den nye flertalsregering ville afskaffe Fixed-Term Parliaments Act og den 24. marts 2022 blev loven ophævet. Dermed er den britiske forfatning tilbage ved situationen, der gjaldt før lovens vedtagelse i 2001; dvs. at det igen er premierministerens beslutning, hvornår og hvor ofte, der skal afholdes valg til Underhuset.