Firebanden

Firebanden s fald fra magten kom umiddelbart efter Mao Zedongs død. Gruppen blev stillet for retten i 1980-81 og anklaget for forbrydelser begået under og efter Kulturrevolutionen. Billedet viser Jiang Qing på anklagebænken, mens Wang Hongwen stående afgiver forklaring under et retsmøde i 1980. Firebanden blev dømt for mord, mishandling af politiske modstandere og sammensværgelse.

.

Firebanden, ledende gruppe på den radikale venstrefløj under den kinesiske kulturrevolution 1966-69.

Gruppen bestod af Mao Zedongs hustru, Jiang Qing, samt Zhang Chunqiao, Yao Wenyuan og Wang Hongwen; den forsøgte at opbygge en bred magtbase, men dens indflydelse blev mest mærkbar i partiets uddannelses- og kulturpolitik.

Efter Kulturrevolutionens officielle afslutning vedblev Firebanden at have stor indflydelse i kraft af kontrol med propagandaen samt tætte forbindelser til Mao.

Efter Maos død i 1976 blev gruppen fængslet og stillet for retten; Jiang og Zhang blev dødsdømt, men benådet, mens Yao og Wang fik langvarige fængselsstraffe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig