Faktaboks

Finn Methling
Født
8. august 1917
Død
18. oktober 2010

Finn Methling, 8.8.1917-18.10.2010, dansk forfatter, søn af Svend Methling, mag.art. i litteraturhistorie 1941.

Finn Methling blev den betydeligste nye danske dramatiker i 1950'erne med en stor produktion af dramatiske tekster til radio, teater, film og tv, som fortsatte de følgende årtier.

Han debuterede 1944 med et hørespil, en genre, han siden fornyede radikalt i sin egen poetisk-musikalske realisme, fx med Peter og Sylvia (1947) og Sangen til Hanne (1951).

Det Kongelige Teater debuterede han 1950 med det skæbnetunge drama Dagen i morgen. Mesterstykket blev kvindemonologen Rejsen til de grønne skygger (1952), en moderne dansk klassiker.

Blandt Finn Methlings film- og tv-manuskripter kan fremhæves Himlen er blå (1954), En fremmed banker på (1959) og Sejle op ad åen (1972). I årene 1974-87 udgav han seks bind muntert fabulerende erindringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig