Faktaboks

Finn Gerdes
Født
1914
Død
1995

Finn Gerdes, 1914-1995, dansk forfatter. Finn Gerdes markerede sig som novellist i De blaa Gardiner (1943) og Sorte Engle (1945), der med deres knappe dialoger, hårdkogte stil og desillusionerede livssyn præges af den amerikanske short story-tradition.

Han eksperimenterede med romanformen i Skoven (1950), der rummer dunkle visioner af en undergangstruet og angstpræget civilisation, og i radioromanen Det gule hus (1953). Herefter gjorde han sig især gældende som erotiker og humorist i Hønserødder og Burlefødder (1958).

Litterært cirkus (1958) er en samling parodier på andre forfattere, bl.a. forbilledet Hemingway. Fra midten af 1960'erne var Finn Gerdes tavs som forfatter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig