Finn, nordisk drengenavn af usikker oprindelse, almindeligvis forklaret som lig med oldnordisk finnr, oprindelig 'same', senere også 'finne', i Danmark måske om træl af denne herkomst. Navnet Finn, der også staves Find, var tidligere almindeligt på Øerne, især Fyn. I 2005 bar 17.174 danskere navnet Finn, mens varianten Find blev båret af 297.