Finland. Missale Aboense (1488). Det Kgl. Bibliotek i København ejer et unikt håndmalet eksemplar af den første kendte bog, der blev trykt i Finland, Missale Aboense. Bestilleren, biskop Konrad Bidz (th.), flankerer sammen med domprovsten, Magnus Stiernkors, Finlands skytshelgen, biskop Henrik, der som tegn på kristendommens sejr træder sin banemand, bonden Lalli, under fode. Bogtrykkeren, Bartholomaeus Ghotan, lader sig beskedent præsentere af højere magter.

.

Finland. Våben med Finlands Løve fra ca. 1581. Finland fik løven som statssymbol, da Johan 3. og Ivan den Grusomme under Den Livlandske Krig (1558-83) stjal symboler fra hinanden. I 1564 tog Ivan den finske bjørn fra Johans hertugvåben ind i sit våben for Novgorod, der tidligere havde haft en løve. Den tog Johan senest i 1581 ind i sit nydannede storfyrstendømmes våben, gav den bjørnens sværd og lod den træde russersablen under fode.

.

Finland. Søslaget ved Hangö 1714; samtidigt farvelagt kobberstik. Efter grundlæggelsen af Sankt Petersborg skabte Peter den Store en skærgårdsflåde af galejer, der kunne manøvrere i de finske og svenske skær. I 1714 vandt den sit første store slag ved Hangö over den svenske orlogsflåde, der hidtil havde spærret russerne vejen her. Nu kunne den russiske flåde også operere i Den Botniske Bugt og hindre, at Finland undsattes fra Sverige, der snart selv blev hjemsøgt af den russiske flåde.

.

Kimen til det, der senere blev kaldt Finland, blev skabt i korstogstiden ca. 1050-1300. Kulturforbindelserne mellem øst og vest, som foregik via de unge nabostater Sverige og Novgorod, mødtes i Sydfinland blandt de folkeslag, der boede langs den vigtige internationale handelsvej, som forbandt øst og vest.

Korstog og kolonisering

I forlængelse af den europæiske korstogsbevægelse rettede Sverige fra 1140'erne korstog mod områderne ved Den Finske Bugt. Den sydvestlige del, Egentlige Finland (Varsinais-Suomi), anses traditionelt erobret gennem Erik den Helliges korstog ca. 1155. I den periode forekom også danske togter til Finland. Fra 1200-tallet vendte svenskerne sig mod Tavastland (Häme) i Sydfinlands centrale indland, hvortil Birger Jarl ca. 1238 rettede Det Andet Korstog. På det tidspunkt bosatte svenskere sig i de tyndt befolkede kystegne i Nyland (Uusimaa) og Österbotten (Pohjanmaa). Det Tredje Korstog i 1293 førte til opførelsen af det strategisk vigtige Viborg (Viipuri, Vyborg) i Karelen. Det svenske styre søgte herefter at opnå direkte kontrol med handelsvejene til Novgorod, men med Freden i Nöteborg 1323 måtte det foreløbig opgives. Der blev nu truffet aftale om en svensk-russisk grænse, der delte Det Karelske Næs. Vest for grænsen blev karelerne katolikker, mens de på den østlige side efterhånden blev russisk-ortodokse. I første omgang var der kun tale om en egentlig grænse i bofaste områder. Mod nord levede de nomadiske samer, mens befolkningen i syd såvel i den svenske som i den russiske del udnyttede søsystemet til hurtig transport dels for at drive jagt og fiskeri, dels for at handle med og beskatte samerne. I løbet af 1400- og 1500-tallet foregik der fra svensk side, især fra Savolax (Savo), en kolonisering mod nord og nordøst, der gradvis fortrængte samerne og de russiske karelere. Det førte til konfrontationer med Novgorod og siden med Moskvafyrsten, men resultatet ved Freden i Teusina blev, at de vidtstrakte områder i nord i 1595 blev svenske.

Finland toner frem

De erobrede områder i Finland blev administreret på linje med andre svenske landskaber og opfattedes ikke som en særskilt enhed. Navnet Finland var derfor endnu længe forbeholdt området i sydvest, hvor Åbo (Turku) var centrum. Kun i kirkelig henseende var hele det finske område en enhed, Åbo bispedømme, hvortil navnet Finland også var knyttet. Det er sikkert baggrunden for, at Finland i 1500-tallet til sidst anvendtes om hele Sveriges østlige rigsdel, der inden da kaldtes Østerland. Den politiske integration i det svenske rige kan anses for fuldendt i 1362, da Østerland fik ret til at deltage i valget af konge på linje med andre svenske landskaber.

Reformationen førte ikke i Finland til større omvæltninger, men den fik gennem Mikael Agricolas oversættelser af kirkelige tekster, bl.a. Det Nye Testamente i 1548, stor betydning for det finske sprogs udvikling.

Den svenske kongemagt fik en vigtig finansiel og politisk base i Finland, hvor der kun fandtes en ganske lille adelstand. Dette tillige med den voksende betydning af forholdet til Rusland betød, at Finland kom til at spille en vigtig rolle i det svenske rige. I forbindelse med det diplomatiske spil omkring Den Russisk-svenske Krig 1555-1557 blev Finland i 1556 hertugdømme under Gustav Vasas søn Johan (3.), og under den fortsatte krig ophøjede denne Finland til storfyrstendømme.

Efter Freden i Stolbova 1617, som afsluttede Sveriges krig i Rusland, måtte Rusland yderligere afstå Kexholm län med dets russisk-ortodokse befolkning, som i stort tal flygtede og erstattedes af finske bønder. Krav om effektivisering af administrationen bevirkede, at finsk sprog gradvis blev fortrængt af svensk, men for at sikre, at der inden for Finlands grænser blev uddannet kvalificerede folk til administrationen, grundlagde den svenske generalguvernør Per Brahe et universitet, Åbo Akademi, i 1640.

Gryende separatisme

Store Nordiske Krig 1700-1721 indledte den proces, der i 1809 skulle føre til ophør af svensk styre i Finland. Efter at have tilføjet russerne et knusende nederlag ved Narva i 1700 førte Karl 12. krig i Polen og efterlod derved de baltiske og finske provinser sårbare. I 1702 begyndte Peter 1. den Store en erobring af områdets fæstninger og grundlagde i 1703 sin kommende hovedstad, Sankt Petersborg, på svensk territorium. Med Sveriges nederlag i Slaget ved Poltava i 1709 var Baltikum og Finland prisgivet Rusland. Fra 1713-1714 indtil Freden i Nystad i 1721 holdt russerne det meste af Finland besat, den såkaldte Stora ofreden. Ved freden måtte Sverige afstå sine baltiske besiddelser samt de sydøstlige dele af Finland, således at grænsen næsten blev som den nuværende. I løbet af 1700-tallet gjorde Sverige to mislykkede forsøg på at vinde det tabte tilbage. I 1741-1743, da adelsfraktioner under Frihedstiden 1718-1772 stredes om magten, førte en dårlig planlagt og ringe ledet krig til, at russerne atter kunne holde hele Finland besat under den såkaldte Lilla ofreden. Ved Freden i Åbo i 1743 måtte Sverige yderligere afstå landområdet op til Kymmene Älv (Kymijoki). Under krigen havde den russiske kejserinde Elisabeth Petrovna udstedt et manifest, hvori idéen om Finland som selvstændig stat for første gang trådte frem.

I 1772 genindførte Gustav 3. ved et kup et stærkt monarkisk styre, der fastlagt i Regeringsformen af 1772 og Forenings- og Sikkerhedsakten af 1789 skulle blive Finlands forfatningsgrundlag helt frem til 1919. Gustav 3. gjorde 1788-1790 endnu et forsøg på at genvinde de tabte områder. Trods et nederlag kom Sverige ud af krigen uden tab af territorium, men felttoget førte til et officersoprør i 1788 mod kongen, Anjalaforbundet, som havde klare finske separatistiske undertoner.

1700-tallet blev en økonomisk og kulturel blomstringsperiode for Finland. Takket være økonomen, præsten og politikeren Anders Chydenius' (1729-1803) liberalistiske propaganda, som fik stor betydning i såvel Finland som Sverige, kunne finnerne handle direkte på verdensmarkedet, og især de botniske kystbyer blomstrede. Samtidig gryede med præsten Daniel Juslenius' (1676-1752) afhandlinger om Finlands historie og sprog en finsk identitetsfølelse, som blev videreudviklet af hans yngre slægtning Henrik Gabriel Porthan, som i en række epokegørende afhandlinger hævdede finnernes historiske og kulturelle egenart.

Revolutions- og Napoleonskrigene skabte de sidste forudsætninger for, at resten af Finland blev skilt fra Sverige; det skete, da Napoleon og Aleksander 1. i Tilsit i 1807 enedes om, at Rusland skulle få frie hænder i Finland, såfremt Sverige ikke opsagde alliancen med England. Da det ikke skete, kunne russerne i Den Russisk-svenske Krig 1808-1809 erobre Finland.

Læs mere i Den Store Danske

Læs videre om Finlands historie 1809-1916

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig