Finland - forhistorie

Finland - forhistorie, Finlands ældste bebyggelse tilhører den mesolitiske Suomusjärvi-kultur ca. 6500-4200 f.Kr. Redskaberne tilvirkedes især af kvarts og kvartsit, da flint ikke forekommer i Finland. I neolitisk tid (4200-2000 f.Kr.), da Finland udgjorde en del af den kamkeramiske kulturkreds, var samfundet baseret dels på jagt på sæl, elg og bæver, dels på fiskeri. I slutningen af den periode forekommer bådøkse-kulturen; på Åland den grubekeramiske kultur. Jordbruget introduceredes i Sydfinland under den senneolitiske Kiukais-kultur. I bronzealderen (1500-500 f.Kr.) var der livlige kontakter med både Skandinavien og det centrale og østlige Rusland. Gravformen var stenrøser. Den førromerske jernalder (500 f.Kr.-Kristi fødsel) karakteriseres ved jernproduktion, og forbindelserne med Baltikum var livlige. I romersk jernalder (Kristi fødsel-400) forekom nye gravformer af baltisk karakter ved siden af røserne. Fra folkevandringstiden (400-600) vokser det germanske indslag i fundmaterialet, og i merovingertiden (600-800) skabtes adskillige nationale smykkeformer. Gravskikken var brandgrave under flad mark. Vikingetiden (800-1050) kendetegnes af en stabil udvikling med velhavende bondesamfund og vidtstrakte handelsforbindelser. Finlands yngste forhistoriske periode, korstogstiden, ophører i Vestfinland 1150, i Karelen i 1300.

Læs videre om Finlands historie eller om Finland generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig