Finland (Militær)

Finland (Militær), Finland har værnepligt for mænd, mens det siden 1996 er muligt for kvinder at melde sig frivilligt til militærtjeneste. Værnepligtstiden udgør 43 år, hvorved den værnepligtige i første omgang er en kortere tid (2009: fra 180 til 362 dage) i aktiv tjeneste og under uddannelse. For nuværende uddannes årligt ca. 27.000 værnepligtige, der siden overgår til en af flere kategorier af reserve. Forsvarets fredsstyrke der i 1994 var på ca. 31.000 er nu faldet til 16.500 hvoraf 8700 er kontraktansatte. I det samme tidsrum er krigsreserven faldet fra ca. 700.000 til ca. 350.000 og den regnes i det næste årti at falde yderligere til ca. 250.000. Af den nuværende fredstyrke kan 2000 udsendes til fredsbevarende operationer uden for Finland. Alle tre værn råder over en blanding af sovjetisk og vestligt produceret materiel, der i de højest prioriterede enheder er forholdsvis moderne. Landets egen våbenindustri er under modernisering. Hær og søværn er godt tilpasset hhv. det udstrakte, skovrige og vanskelige terræn og skærgården.

Læs mere om Finland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig