Finisterre

Finisterre, Cabo de Finisterre, Kap Finisterre, forbjerg på Den Pyrenæiske Halvø, der efter Kap da Roca er halvøens vestligste punkt. Forbjerget ligger på en 4 km lang og 1,5 km bred, klippefyldt halvø.

Faktaboks

etymologi:
Ordet Finisterre kommer af latin finis terrae 'verdens ende'.

Farvandet ved Finisterre er kendt for søslagene den 3.5.1747, hvor englænderne slog franskmændene under Den Østrigske Arvefølgekrig, og den 4.11.1805 under Napoleonskrigene, da englænderne fangede fire franske skibe i færd med at flygte fra Slaget ved Trafalgar.

I byen Finisterre (ca. 5000 indb., 2014) på østsiden af halvøen landes store mængder fisk og skaldyr, især hummer, sardin og tun.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig