Finhval
Finhval (Balaenoptera physalus) i Cortezhavet, Baja California, Mexico.
Finhval
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden efter blåhvalen. Den kan opnå en længde på op til 26 m og veje op til 80 tons. Ungen er ved fødslen 6-6,5 m lang og vejer ca. 2 tons. Bestanden skønnes at være 100.000-120.000 dyr.

Faktaboks

Også kendt som

Balaenoptera physalus, sildehval

Den er mest almindelig på den sydlige halvkugle, mindst hyppig i troperne. Normalt optræder den fjernt fra kysterne, men kan dog ses nær kysten, hvor vandet er dybt nok. Den er flere gange meldt strandet ved danske kyster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig