Finansdepartementet, departement i Finansministeriet, der har til opgave at varetage statens budgetlægning (finanslovforslag) og udgiftspolitik, statens personaleadministration og overordnet styring (herunder resultatstyring) af den offentlige forvaltning og økonomisk politik. I 2001 fik departementet endvidere ansvar for statens forretningsvirksomhed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet finans kommer af fransk finance, af middellatin finantia, afledt af finire 'afslutte', om den afsluttende afregning, de endelige regnskaber.

Finansdepartementet blev dannet i 1994 ved sammenlægning af Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet. Finansdepartementet består (2016) af fem centre og syv kontorer fordelt på seks afdelinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig