Filoktetes

Filoktetes, (da. Filoktet), græsk sagnhelt. Som tak for at have hjulpet Herakles med at bygge hans ligbål havde Filoktetes fået hans bue og giftpile. På vej til Troja blev Filoktetes bidt af en slange, og såret begyndte at rådne. Grækerne kunne ikke udholde stanken og hans klageskrig og efterlod ham på Lemnos. Ni år senere afslørede trojaneren Helenos, at Troja kun kunne indtages med Herakles' bue, og Odysseus hentede Filoktetes til byen, hvor han blev helbredt og dræbte Paris med en pil.

Sofokles har behandlet sagnet i tragedien Filoktetes (408 f.Kr.). Nicolai Abildgaard malede Den sårede Filoktet i 1774-75.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig