Filippo Juvarra

Faktaboks

Filippo Juvarra
født:
1678
død:
1736

Filippo Juvarra, Filippo Juvara, 1678-1736, italiensk arkitekt og teaterdekoratør. Filippo Juvarra, der lærte hos Carlo Fontana i Rom, virkede hovedsagelig i og omkring Torino, hvor han bl.a. tegnede det kongelige Palazzo Madama (1718), hvis enkle og klassicerende, franskinspirerede barokstil er karakteristisk for Juvarra, og det enorme kongelige jagtslot i Stupinigi (1729-33), der er bygget over en stjerneformet grundplan.

Filippo Juvarra opførte i Torino tillige Chiesa del Carmine (1732-35) og hovedværket, den runde, kuppelhvælvede kirke Superga med tilhørende kloster (1717-31) på en bakketop øst for byen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig