Fernando Botero

Faktaboks

Fernando Botero
født:
1932

Fernando Botero, f. 1932, colombiansk maler og billedhugger. Groteske optrin med voldsomt korpulente mennesker og dyr har været Fernando Boteros særkende siden 1960'erne.

Hans farvestrålende malerier er komiske med en tragisk undertone og fulde af symbolik og satire. Kvinderne fremstår som enorme kroppe med spæde dukkeagtige ansigter, mændene er umanérligt små, og øvrighedspersoner er som regel opblæste. Formsproget og sigtet kan genfindes i hans gigantiske bronzeskulpturer.

Fernando Boteros kunst er meget udbredt gennem en mængde plakater.

Læs mere om colombiansk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig