Ferdinand 2., 9.7.1578-15.2.1637, tysk-romersk kejser fra 1619, søn af kejser Ferdinand 1.s yngste søn, ærkehertug Karl af Østrig.
Ferdinand blev i 1617 indsat som konge af Bøhmen og i 1618 af Ungarn. Han forsøgte at genindføre katolicismen i disse lande, hvilket førte til opstanden i Prag 1618, der udløste Trediveårskrigen.
Ferdinand blev valgt til kejser i 1619, fik støtte af Den Katolske Liga, og efter Slaget ved Det Hvide Bjerg uden for Prag 8.11.1620 blev Bøhmen atter undertvunget. Med Albrecht von Wallenstein som hærfører vandt de kejserlige tropper store sejre, og på højden af sin magt udstedte Ferdinand i 1629 Restitutionsediktet, der skulle styrke katolicismens og huset Habsburgs stilling i Tyskland.
Frankrigs indgriben i Trediveårskrigen og den svenske kong Gustav 2. Adolfs sejrstogt vendte imidlertid billedet, og tvunget af modstand fra kurfyrsterne måtte Ferdinand opgive sine planer om at skabe en stærk kejsermagt. Derimod fik han gennemført en hårdhændet modreformation i Østrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.