Ferdinand 1. den Fortræffelige, 1345-1383, konge af Portugal fra 1367. Ferdinands krav på den castilianske trone førte gentagne gange til krig mellem Portugal og Castilien, men på trods af engelsk støtte havde Ferdinand ikke held med krigsførelsen. Ferdinands datter Beatriz' upopulære ægteskab med Johan 1. af Castilien i 1383 var hovedårsagen til, at et nyt dynasti, Avíz, overtog tronen efter Ferdinands død.