Federalist Papers er et hovedværk i amerikansk politisk teori. Det er en samlet betegnelse for en serie på i alt 85 avisartikler, skrevet i New York mellem oktober 1787 og august 1788.

Faktaboks

Også kendt som

The Federalists

De 85 artikler blev skrevet under pseudonymet Publius; bag dette gemte sig Alexander Hamilton, James Madison og John Jay.

Diskussion af den foreslåede forfatning

Artiklerne indgik i diskussionen om antagelse af den netop foreslåede forfatning, der skulle styrke den føderale regering i forhold til enkeltstaterne. Federalist Papers er en uomgængelig kilde til forståelse af intentionerne bag forfatningen og rummer endvidere den første moderne teori om folkestyre baseret på folkevalgte repræsentanter snarere end på folkelig deltagelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig