Fausta Cialente

Fausta Cialente var en prisbelønnet italiensk forfatter.

Sammen med ægtemanden, den jødiske komponist Enrico Terni, flyttede hun i 1921 til Egypten, hvor hun bedrev antifascistisk virksomhed og forblev indtil 1947.

I 1930 udkom debutromanen Natalia, der vakte mindelser om Massimo Bontempellis magiske realisme, og som blev forbudt af fascisterne, fordi den beskrev et lesbisk forhold. Cialente udgav flere andre værker og vandt i 1976 Stregaprisen med romanen Le quattro ragazze Wieselberger, der handler om en borgerlig, triestinsk familie i begyndelse af 1900-tallet.

Cialente betragtes som en af hovedskikkelserne i den moderne italienske feminisme.