Faktaboks

Fattâne Hâj Seyyed Javâdi
Født
1945, Kâzerun, Iran
Kilde
https://iranicaonline.org/articles/bamdad-e-komar af Ali Ferdowsi & https://www.ejournals.eu/Studia-Litteraria/2016/Issue-1/art/7368/ af Claus Valling Pedersen

Fattâne Hâj Seyyed Javâdi er en iransk forfatter. Hun har skrevet romanen Bâmdâd-e khomâr (”Morgenen efter”, 1998), der er en af de i Iran mest læste romaner i nyere tid.

Fattâne Hâj Seyyed Javâdi debuterede i en forholdsvis sen alder med romanen Bâmdâd-e khomâr, der bærer sin titel efter en kendt linje fra den klassiske digter Sa’di: ”Aftenen med vin er ikke næste morgenens tømmermænd værd”. Romanen tager udgangspunkt i en rammefortælling fra det samtidige Iran, måske 1990erne , måske 1970erne, hvor en veluddannet overklassepige vil gifte sig under sin stand og klasse mod sine forældres vilje. Forældrene kan ikke overtale datteren til opgive sin forelskelse og sit giftermål og får som et sidste forsøg pigen til at tale med sin 80-årige faster, Sudâbe, der i det tidlige 1900-tal tvang sine forældre af aristokratiet til at lade hende gifte sig med en ung mand fra arbejderklassen. Romanen bliver så en længere fortælling om, hvorledes fasterens ægteskabelige liv gik så galt, at hun måtte vende tilbage til sin mor og fars hus og leve resten af sit liv der og nu hos broderen.

Ved første læsning kan Bâmdâd-e khomâr – der også kan oversættes med ”Næste morgens tømmermænd” – se ud til at være et budskab om, at man ikke, som kvinde, skal gifte sig under sin stand, altså en moralsk fortælling, der understøtter en gammel, stærk tradition og norm i det iranske samfund. Men romanen har flere lag, og en nærmere læsning af den afslører andre budskaber. Bâmdâd-e khomâr delte vandene blandt kritikere og almindelige læsere i Iran ved sin lancering i 1998. Nogle mente, at den var et klichefyldt forsvar for forældede normer, mens andre i den så en opfordring til unge piger om at følge deres hjerte og glemme alt om social status. Andre igen så romanen som en allegori over det iranske samfunds ”ægteskab” med det islamiske styre, der overtog magten i Iran i 1979. Måske netop fordi romanen er åben for flere tolkninger, og helt sikkert fordi det iranske samfund i århundreder og i alle samfundslag har været præget af fornuftsægteskaber frem for kærlighedsægteskaber, har Bâmdâd-e khomâr fået millioner af, især kvindelige, læsere i Iran og udløste ved sin udgivelse voldsomme diskussioner angående romanens indhold og form.

Bâmdâd-e khomâr er oversat til tysk som Der Morgen der Trunkenheit (2002) og til italiensk som La scelta di Sudabeh (2017). Forfatterinden har også udgivet en novellesamling Dar khalvat-e khâb (”I søvnens uforstyrrethed”, 2001), der er oversat til tysk som In der Abgeschiedenheit des Schlafs (2004).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig